Kategorier
Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Bananbrød med yoghurt og mørk chokolade

Fik du ikke spist alle ni YOKO-portioner, så brug resten til at tilsætte fugt til dit bagværk. Prøv eksempelvis et lækkert svampet bananbrød. Med opskriften her får du tilmed brugt de overmodne bananer, som du alligevel har liggende på køkkenbordet. 

Det er ikke altid, at vejret er helt til en sommerhustur i Danmark. Men når man så alligevel er der og det står ned i stænger udenfor, så er der intet bedre end sød hjemmebag direkte fra den lune ovn.

Vi giver dig opskriften på et dejligt bananbrød med mørk chokolade. Opskriften er lånt af Runawaychild.dk

Ingredienser: (6-8 pers.)

  • 4 store overmodne bananer
  • Ca. 275 g. hvedemel
  • 50 g. grovvalsede havregryn
  • 113 g. smeltet smør
  • 160 g. sukker
  • 2 æg M/L
  • 1 ½  tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 tsk. YOKO yoghurt naturel
  • ½  tsk. fint salt
  • ½ -1 tsk. stødt kanel.
  • Ca. 100 g. hakket mørk chokolade.

Sådan gør du: 

  1. Tænd ovnen på 180° grader (varmluft).

  2. Skær bananer i skiver og blend eller mos dem sammen med havregryn.

  3. I en anden skål piskes æg, sukker og smør sammen. Rør blandingen sammen med bananmosen og tilsæt nu YOKO yoghurt og kanel.

  4. Bland resten af de tørre ingredienser sammen og vend dem forsigtigt i din dej. Pas på med at overrøre. 

  5. Vend til sidst den hakkede chokolade i dejen. 

  6. Smør en brødform med margarine og hæld dejen heri. Bag bananbrødet midt i ovnen i 45-50 min.

Lad bananbrødet køle godt af før du begynder at skære det i skiver. Pakker du det ind i madlavningsfilm og stiller det i køleskabet efter en nat på køkkenbordet, kan det holde sig saftigt i næsten en hel uge!

Velbekomme!

Efterlad en kommentar