Kategorier
Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Bløde yoghurtboller - hurtigt og nemt!

Bløde yoghurtboller - hurtigt og nemt!

Er der noget bedre end duften af nybagte boller? Niks! Vi giver dig opskriften på bløde yoghurtboller. Perfekte til morgenbordet, madpakken eller en sen eftermiddagssnack. 

YOKOs yoghurt naturel giver dine hjemmebagte boller en lethed, der ikke er til at tage fejl af. Prøv selv. 

Ingredienser til 14-16 stk.:

  • 25 g. Gær.
  • 1 glas YOKO yoghurt naturel. 
  • 1 dl. Lunken vand.
  • 2 æg + 1 til pensling.
  • 50 g. Smeltet smør. 
  • ½-1 tsk. Salt.
  • 1 spsk. Sukker. 
  • 450-500 g. Hvedemel. 

Sådan gør du:

  1. Rør vand og yoghurt sammen og smuldr gæren heri. Rør til gæren er opløst.

  1. Tilsæt æg, sukker og smør og pisk godt. 

  1. Tilsæt melen lidt ad gangen imens du rører med en ske. Tilsæt salt og resten af melen. Ælt nu med hænderne, til dejen slipper skålen. 

  1. Dæk dejen med et viskestykke og sæt den til at hæve i 30-40 min.

  1. Slå dejen ned og del den i 14-16 lige store boller. Placer dem på en bageplade, foret med bagepapir og dæk med et viskestykke. Lad bollerne efterhæve i 20-30 min. 

  1. Tænd ovnen på 200° (traditionel ovn). 

  1. Pensl bollerne med æg og bag dem midt i ovnen i 15-18 min. til de er gyldne.

Velbekomme!

Efterlad en kommentar