Hvad er YOKO byYou?

YOKO er navnet på vores yoghurt og byYou, er fordi du laver den. Det er nemt og enkelt! Yoghurten laves på vores aktive kultur og tilføjes mælk eller plantedrik* efter eget valg. Vores aktive kultur er med til at booste dit immunforsvar og holde kroppen i balance. Du kan læse mere her.

 

Velvære på abonnement

Vi har gjort det nemt og simpelt for dig at komme i gang. Det eneste du skal, er at købe en startpakke og herefter vælge det antal kulturer du ønsker leveret i dit abonnement, enten hver måned eller hvert kvartal.  Vi anbefaler at du vælger kvartal, så sparer du både penge og sammen hjælper vi miljøet med mindre emballage og mindre transport.

En kultur svarer til 2 liter aktiv yoghurt, og du kan altid ændre i dit abonnement, sætte på pause, se dine ordrer og naturligvis er det uden binding.

Når du har modtaget vores pakke, vælger du blot din favorit mælk eller plantedrik, og så er du snart klar til at nyde din helt egen YOKO byYou.

Vi har lavet en række vejledninger i forhold til, hvilken mælke- eller plantetype du vælger. YOKO byYou laves på den samme basisvejledning i fire steps, dog har kokos sin egen vejledning. Følg anvisningen og læs om tips og gode råd inden du går i gang med din YOKO byYou.

Er du klar!

  • 2 L mælk eller plantedrik*
  • Ni YOKO glas med låg
  • Et brev med YOKO aktiv kultur
  • YOKO termometer 
  • YOKO yoghurttaske
  • Køleskab, gryde og træske (andre kan også bruges)

 Fremgangsmåden er simpel

1. Hæld mælk eller planetdrik i gryden og varm op til 85 grader**.

2. Nedkøl til 45 grader*** og herefter røres kulturen ud i mælken. 

OBS! Kulturen må ikke piskes, men blot omrøres.

3. Fordel nu mælken i de medfølgende ni portionsglas og spænd låget godt til. Glassene sættes i yoghurttasken, som lukkes. 

OBS! Yoghurten skal stå ca. 6-7 timer (se tips). Lad tasken stå samme sted fra start til slut og undgå at stille den på en kold bordplade, koldt bryggers eller lignende. 

4. Når yoghurten har sat sig, skal glassene på køl og er spiseklar efter 6 timer (se tips).

 

Generelle tips og gode råd inden du går i gang

Du kan benytte et vandbad for hurtigere opvarmning**og nedkøling***. F.eks. tager en almindelig nedkøling ca. 45-60 min. Nedkøling i vandbad tager ca. 5-7 min. Kommer mælken under 40 grader ved nedkøling, varmer du den blot op til de 45 grader igen.

 

Når din yoghurt har stået i 6-7 timer, er den klar til køleskabet. Tag et glas op af tasken og hæld det lidt på skrå for at se om mælken er fast. Hvis mælken stadig er flydende, lad den stå en time mere. OBS! Tasken må ikke flyttes rundt i denne proces.

Du kan også lægge et stykke madpapir mellem glas og låg. Så kan du skrive dato på så du altid kan se hvornår du lavede dem, eller bare fordi det ser lidt lækkert ud til dine gæster eller i køleskabet.

KONVENTIONEL MÆLK

Skummet, let, sød, gårdmælk samt økologisk skummetmælk.
TIP! Ved højere fedtprocent får du en mere cremet konsistens

ØKOLOGISK MÆLK  

Undtaget økologisk skummetmælk (se konventionel mælk). TIP! Ønskes en pænere overflade og finere struktur, så pisk mælken i 15 sekunder inden du tilsætter kulturen.

 

PLANTEDRIK*

Soja og hamp. TIP! Vores testpanel var meget glade for soja med vaniljesmag.  

VEJLEDNING TIL KOKOSMÆLK/CREME 

Ikke alle kokosmælk eller creme virker. Du skal bruge fuldfed kokosmælk eller kokos creme og det er en god ide at sætte kokosmælken på køl inden brug. TIP! Du skal bruge et yoghurt- eller osteklæde, alternativt en stofble eller viskestykke.

  1. Hæld din kokosmælk eller creme op i en skål, du skal bruge 1 kultur til 2 dåser.
  2. Rør kokosmælken ud, så den er ensartet i strukturen.
  3. Tilsæt kulturen og rør kulturen ud med en træske.
  4. Hæld nu på YOKO glas, dæk med klæde og afslut med en elastik.
  5. Lad glasset stå i yoghurttasken uden låg og uden at lyne tasken i 24-48 timer (afhængig af hvor tyk den skal være). Fjern klædet og sæt låg på. Glasset skal herefter på køl. Kokos sætter sig endeligt ved køl og er klar efter 6 timer.

  

*Du kan lave YOKO på sojadrik, hampedrik og kokosmælk. Kokos har dog en særskilt vejledning og fremgangsmåde.

**Vandbad: Tag to gryder af forskellig størrelse – Eksempelvis 3 og 5 L. Hæld vand op i den store gryde (5L), så bunden af den lille gryde (3L), lige rammer vandoverfladen.

***Nedkøling:  sæt gryden i køkkenvasken med 5-10 cm. koldt vand. Ved denne metode går det hurtigt.